Hjemme igen

Så er vi vel hjemme igen. Jeg har udvalgt 198 billeder fra rejsen, som kan ses via dette link: https://plus.google.com/photos/106837980653896033146/albums/6064449125343471137?authkey=CLmki7W4se3aSQ

På motorvejen inden solopgang

Så er vi hoppet i vores egen bil igen og har kodet gps'en til Tvis. Det var endnu stjerneklart, da vi forlod Aksel og Markus i Lörrach, men natten blev snart overtaget af skumring, og nu er solen også stået op over bjergene i Schwartzwald. 

Endnu er trafikken ganske let, og hvis den ikke bliver så tæt, at det giver køer, burde vi kunne være fremme omkring kl. 18.

Tilbage i Lörrach

Så er vi atter tilbage i Lörrach efter en 8-timers køretur gennem blandt andet alpelandskabet. Lidt kø er der jo altid på motorvejene, men det giver til gengæld bedre muligheder for at få taget nogle billeder af landskabet. 

Og så har vi lige været et smut i supermarkedet for at købe lidt ind til hjemturen - og et par flasker vin til at tage med hjem til Danmark. 

Afsked med Italien

Så forlader vi Borgio Verezzi og kører mod Schweiz og Tyskland igen. Alex og jeg har været i Middelhavet en sidste gang. Vandet har været meget klart hele ugen, så med snorkel og dykkerbriller kunne man fint se de mange fisk, der finder føde langs den undersøiske klippekant op mod stranden. 

Billedet er af solnedgangen bag bjergene i aftes. 

Sidste dag på stranden

Så ligger Aksel, Alex og jeg selv på stranden i Borgio, efter vi har været ude at svømme lidt i Middelhavet. 

Vi er netop kommet hjem fra en gåtur til Pietra Ligure, der ligger et par kilometer mod vest langs kysten - endnu en fin lille by. 

I Savona

Sådan en liter Campari rækker jo ikke langt, så vi måtte købe en frisk liter til vores before dinner-drinks i dag. Og det smager jo stadig uforskammet godt. 

Ellers har vi været på tur til Savona i dag, en kendt havneby, der ligger 27 km længere væk mod øst. 

Havnen var vældig fin at se, og byen var i sig selv også vældig fin med mange gader med høje huse med gulligt murværk, grønne skodder og en del krummelurer. 

Der var også mange kirker, men de var alle lukkede. Vi gætter på, de måske alle holder lukket om torsdagen, men vi ved det ikke med sikkerhed. Herunder er det domkirken i byen. 

Fodtur til Verezzi

Så har vi været på travetur til Verezzi. Borgio Verezzi består egentlig af to byer, Borgio, som ligger ved kysten og strækker sig op ad bjerget, og Verezzi, som er en ældre, vældig malerisk, landsby, der ligger for sig selv længere oppe ad bjerget. Det var ikke en voldsom lang tur, men det går jo godt opad på den smalle fodsti, så det gav da lidt motion - og appetit, men desværre var restauranterne i Verezzi endnu ikke åbne, så vi fik i stedet lidt snacks og Campari-soda, da vi kom tilbage til huset. 

Nu har jeg så lige været med Alex nede ved kysten, så han kunne få et aftenbad, inden det bliver tid til aftensmaden. 

Shoppingudflugt i Ligurien

En lille udflugt blev det også til i dag. Blandt andet fik Aksel og Markus shoppet lidt vin i Albenga. På billedet står Alex og Aksel udenfor det det vinhuset. 

Olivenolie og grappa fik vi også købt i Conscente, hvor vi handlede med et par brødre, der selv laver olivenolie. Man ringer på ved døren i midten, så kommer én af brødrene og lukker op for forretningen, som er bag døren under skiltet. Det er åbent alle dage. 

 

Mad og bad

Lige nu holder vi en lille siesta. De andre ligger og slapper af på deres senge, mens jeg sorterer og redigerer i de billeder, jeg har taget indtil videre. 

Billedet herover er fra morgenbordet tidligere i dag. 

Vi har naturligvis badet igen i dag. Vandet er vældig klart, så med dykkermaske og snorkel kan man se ganske mange forskellige fisk. 

Ankommet til den italienske rivera

Her er helt stille, bortset fra middelhavsbrændingens rytmiske brusen. Vi ligger alle i vores senge i Borgio Verezzi, 100 meter fra middelhavskysten. Det vil jo altså sige, at vi er velankommet fra Lörrach, vi har været ude at bade (vandet er 23-24 grader varmt), vi har fået Campari/soda på altanen og vi har haft en hyggelig aften, hvor Aksel har serveret hjemmelavede italienske retter. 

Billedet er fra den nærliggende by, Finale Ligure, hvor gjorde første stop ved kysten og hvor vi fik en is og fik købt lidt proviant. 

Køkkenarbejde

Aksel og Alex har travlt med at forberede aftensmaden. Det er noget med comfit de canard og pæretærte. 

I Knöpflesbrunnen

Der findes som bekendt ikke godt vejr, kun korrekt påklædning. Det kan man ikke just sige, vi havde valgt til dagens udflugt til Knöpflesbrunnen, for det gav sig til at regne, da vi var omtrent halvvejs på vandreturen. Men lidt vand gør jo ikke den store skade, slet ikke når vejret er rimelig varmt og udsigten storslået. 

Efter gåturen satte vi os ind på et lille gæstgiveri, hvor vi fik en kop kaffe og et lækkert stykke Schwartzwälder Kirschtorte. 

Nu holder Alex og jeg et lille eftermiddagshvil i annekslejligheden, mens tøjet tørrer på radiatoren i køkkenet. 

I Lörrach

Vi er begge blevet vækket af en overraskende lyd: der er noget, der drypper. 

Vi ligger i et gæsteværelse i Aksels anneks, kan man kalde det. Det er en 3-værelses lejlighed, som han har værksted i, og som han deler med en anden. De har et værelse hver og så et ekstra til deling, som de bruger til showroom eller, når det er nødvendigt, ekstra gæsteværelse. Anneks-lejligheden ligger tre minutters gang fra Aksels og Markus' egen lejlighed. 

Drypperiet, har vi dog hurtigt konstateret, var hverken et utæt vandrør eller Aksels værkstedskammerat, som er kommet og har åbnet for vandet. Forklaringen er den simple: Det regner, og tagrenden må have et lille hul et sted, så det plasker ned i den lille gård, der er udenfor vores vindue. 

Det er lidt anderledes vejr end i går, da vi ankom kl. 17.55 i et varmt sensommervejr, 22 grader og sol, efter en usædvanlig uproblematisk køretur ned gennem hele Tyskland med let trafik og sket ingen køer.  

Billedet er fra i aftes, da vi sad på Aksel og Markus' altan og fik et glas neue, som er friskpresset druesaft, der er gået i gæring. Som vi plejer at sige: det smager som saftevand og slår som en guldbajer. Endnu var den dog ikke så langt i gæringen, så den virkede ikke så stærk, selvom etiketten angav procenten til at være 10,5.

Mod Århus

Så går turen mod Århus. Om tre en halv time skulle vi gerne være ved at være hjemme igen. 

Dette bliver sidste opdatering af ferie bloggen i denne omgang. Tak til alle, der kiggede med. 

Har man lyst til mere, har jeg netop lagt alle vores feriebilleder fra Paris ud på nettet. De kan findes her: https://plus.google.com/photos/106837980653896033146/albums/5985834811622929729?authkey=CK6kqf-K47iLLA

I Kastrup

Der er en lille time til toget kører mod Århus, så vi fordriver tiden i Kastrup med at spise. Vi har først fået en hotdog, og nu er vi ved desserten, en Wofler. 

Oppe i højden

Så er vi kommet op at flyve. Indtil videre er alt gået efter planen, og nu kan bare vente på at lande i Kastrup. Vi håber, vi denne gang når at købe en kop kaffe, sidst nåede vi nemlig ikke at råbe højt, da kabinepersonalet kom forbi med salgsvognen, og så var det allerede for sent. Men denne gang sidder Alex klar med pengene. 

Ankommet til lufthavnen

Så spiser vi igen, denne gang i lufthavnen Charles de Gaule, hvor vi venter på, der bliver åbent for indtjekning af bagage om en god halv time. 

Sidste aften i Paris

Den sidste aftenhimmel over Paris i denne omgang. Vi er lige kommet hjem fra en nærliggende restaurant, men inden gik vi en tur rundt i det nærmeste kvarter for at se på butikker - og her kom vi blandt andet ind i en skøn butik, fyldt med tegneserier og Tintin-merchandise. Jeg købte dig ikke noget. 

I det hele taget har indkøbsbehovet været minimalt i løbet af ferien, for alt kan man jo få derhjemme, og hvis man ikke kan, kan man bestille det på nettet, som regel endda til en lavere pris. 

Et lille Eiffeltårn ville jeg dog gerne have haft, men alle de kopier, man kan købe, har skrevet "Paris" eller "France" hen over tårnet - og det ser dels mærkeligt og dels er det unødvendigt. Hvem ved ikke, hvor Eiffeltårnet befinder sig?

Nå, men restauranten, Le Petit Châtelet, var rigtig god. Og alle retter indeholdt pistacie-nødder - bortset fra kaffen. 

Til forret artiskok-mos med pistacie og noget kød, måske røget mørbrad:

Til hovedret andebryst med tilbehør:

Til dessert pistacieis med kastagnecreme og flødeskum:

Og vinen:

Det var meget lækkert og meget hyggeligt. Og tjeneren var venlig, interesseret og imødekommende, så det var en god oplevelse. 

Nu vi tilbage på værelset, hvor vi prøver at få tømt pastisflasken inden afrejsen i morgen. 

Skål og god weekend. 

Fundet!

Med lidt hjælp fra internettet lykkedes det mig alligevel at finde Jean-Daniel Cadinots gravsted - men det betød en ekstra tur til Monmartre for mig, mens Alex fik sin lur. 

Montmartres kirkegård

Jeg begynder lige med et billede af vores hotel. Der er anden bygning fra højre i forgrunden, og vores værelse er det med karnappen yderst til højre i denne bygning. 

Så kommer her et morgenmadsbillede fra den lokale bager. Vi har spist mange croissanter og pan de chocolat til morgenmad, og dag var ingen undtagelse. Alex er dog begyndt at nævne, han godt snart kunne spise et stykke rugbrød. 

Herefter tog vi på udflugt til Montmartres kirkegård, hvor jeg var på udkig efter gravstedet for en instruktør af franske film, Jean-Daniel Cadinot. Men det er en stor kirkegård, så det lykkedes ikke. Til gengæld fandt vi den fransk/italienske sangerinde Dalidas pompøse gravsted:

Nu er vi tilbage på hotellet, og Alex får en lille middagslur, mens jeg skriver og lægger billeder på nettet. 

Cous cous og blinkede lygter

Kvarteret ved Hotel Esmeralda har en masse små gader, som egentlig virker hyggelige, men de er noget af en turistfælde. 

Da vi var rundt for at finde lidt aftensmad, stod der en person foran næsten hver restaurant og prøvede at lokke os indenfor med gode tilbud på mad. Og det endte også med, vi lod os lokke, for Alex har noget tid været på udkig efter en cous cous-restaurant, og da en kvinde fra en marokkansk restaurant kom med gode tilbud på cous cous, slog vi til. 

Bortset fra den anmasende facon og at tjeneren indenfor prøvede at få os til at købe en dyrere ret, end vi havde besluttet os for, så var det rigtig god mad. Selve indretningen var også en oplevelse, for som man kan se, var hele loftet dækket af grønne planter. 

Jeg havde læst, at man kan se Eiffeltårnets blinkende lygter i fem minutter hver fulde time efter solnedgang til klokken 1 om natten, så det skulle vi også hen og se. De blinkende lys blev vist første gang ved nytår år 2000, og består af 20.000 små lamper, der er monteret på ydersiden at konstruktionen. På grund af den vanskelige placering, blev der brugt bjergbestigere til opgaven. Det var egentlig meningen, at lysene skulle have været på tårnet midlertidigt, men det blev vel en succes, så derfor skiftede man alle pærer igen i 2003 til nogle, der skulle kunne holde i mindst 10 år mere - hvilket må betyde, de snart skal skiftes igen. 

Festligt ser det ud, når lysene blinker. 

Versaille

Så nåede vi også at se Versaille-slottet. Det er imponerende hver gang, og ikke mindst er det imponerende, hvor fin stand det allermeste af slottet er i. 

Dog manglede vi alle orangetræerne i haven, men det er nok for risikabelt endnu at tage dem ud af orangeriet. Men så har vi noget til gode til næste gang, vi lægger vejen forbi. 

Nu går turen tilbage til Paris med RERs linie C. 

Nyt hotel ved Notre Dame

Så har vi skiftet hotel for sidste gang, denne gang er vi på hotel Esmeralda lige ved Seinen og Notre Dame. Vi bor på 4. sal, og som man kan se, har vi en fantastisk udsigt:

Her er et billede af selve værelset:

Vi synes, her er rigtig hyggeligt og at det er det bedste hotelværelse, vi har haft på turen. Sjovt nok har det vist sig, at hotellernes internetkvalitet er omvendt proportionalt med værelsernes kvalitet (og pris), men det går nok endda. 

Notre Dame havde jeg ikke set før, så nu den lå i nærheden, måtte vi da lige ind og se den også. Den var fin og havde mange fine glasmosaikker, men det var svært at koncentrere sig om at se dem med mange mennesker og i øvrigt en del håndværkerlarm i kirken i dag. Men det var bestemt et imponerende bygningsværk. 

Nu overvejer vi at tage en tur til Versailles, vejret ser nemlig ud til at klare op. Det har ellers været en regnfuld formiddag.  

Underjordisk og surrealistisk

Vi kom jo til sidst under jorden og ned i katakomberne. Katakomberne under Paris er oprindeligt gange, der er opstået, fordi man udgravede kalksten her til de mange byggerier i området. Da man på et tidspunkt oplevede, at de fyldte kirkegårde i byen begynde at forurene, besluttede man at flytte alle grave ned i katakomberne. Det var et arbejde, der blev afsluttet i 1870, og da havde man arbejdet på sagen i 85 år - men så havde man også flyttet resterne af omkring 6 millioner lig. I Katakomberne er skeletresterne sirligt stablet, som man kan se her:

Også katakomberne selv kom til at udgøre et problem, efterhånden som der blev udført større og tungere byggerier i byen. Ikke få gange skete det at, veje og huse blev opslugt af jorden, når gangene i undergrunden gav efter. Derfor indførte man inspektioner af gangene, og disse medførte et større program for, hvilke dele der skulle understøttes og forstærkes. Det arbejder pågår stadig, da de bærende kalksten fra tid til anden bliver porøse og går til grunde af sig selv. I øvrigt er nogle af de oprindelige gange fra katakomberne siden blevet udvidet og er blevet en del af Metroens gange og spor.

Efter en lille frokostsandwich i en park nær udgangen fra katakomberne tog vi tilbage tilbage til Montmartre for at få en kop kaffe og lede efter en fondue-restaurant, vi var på sidst, og som var ret god. Vi fandt den desværre ikke, men i vores søgen kom vi tilfældigvis til et Salvador Dali-museum, som vi havde fået anbefalet hjemmefra, så det besøgte vi også. Her var udstillet en del af Dalis skulpturer og litografier. Det var et udmærket museum, men vi savnede at se hans malerier. Herunder en skulptur, der har referencer til Newton og tyngdeloven:

Og så nåede vi frem til kaffen. Vi satte os ved en lille café ved Rue Muller, og for jer, som kender området, virker billedet nok bekendt:

Her sidder vi og venter på kaffen:

På vej tilbage til hotellet kom vi forbi dette syn, som er typisk for Paris: En gadefejer har åbnet for en ventil, så Seine-vand løber ud på gaden og skaber et lille vandløb. Ud i det vandløb fejes skidt og skrald, som løber med vandet og ned i kloakerne: