Hjemme igen

Så er vi vel hjemme igen. Jeg har udvalgt 198 billeder fra rejsen, som kan ses via dette link: https://plus.google.com/photos/106837980653896033146/albums/6064449125343471137?authkey=CLmki7W4se3aSQ

På motorvejen inden solopgang

Så er vi hoppet i vores egen bil igen og har kodet gps'en til Tvis. Det var endnu stjerneklart, da vi forlod Aksel og Markus i Lörrach, men natten blev snart overtaget af skumring, og nu er solen også stået op over bjergene i Schwartzwald. 

Endnu er trafikken ganske let, og hvis den ikke bliver så tæt, at det giver køer, burde vi kunne være fremme omkring kl. 18.

Tilbage i Lörrach

Så er vi atter tilbage i Lörrach efter en 8-timers køretur gennem blandt andet alpelandskabet. Lidt kø er der jo altid på motorvejene, men det giver til gengæld bedre muligheder for at få taget nogle billeder af landskabet. 

Og så har vi lige været et smut i supermarkedet for at købe lidt ind til hjemturen - og et par flasker vin til at tage med hjem til Danmark. 

Afsked med Italien

Så forlader vi Borgio Verezzi og kører mod Schweiz og Tyskland igen. Alex og jeg har været i Middelhavet en sidste gang. Vandet har været meget klart hele ugen, så med snorkel og dykkerbriller kunne man fint se de mange fisk, der finder føde langs den undersøiske klippekant op mod stranden. 

Billedet er af solnedgangen bag bjergene i aftes. 

Sidste dag på stranden

Så ligger Aksel, Alex og jeg selv på stranden i Borgio, efter vi har været ude at svømme lidt i Middelhavet. 

Vi er netop kommet hjem fra en gåtur til Pietra Ligure, der ligger et par kilometer mod vest langs kysten - endnu en fin lille by. 

I Savona

Sådan en liter Campari rækker jo ikke langt, så vi måtte købe en frisk liter til vores before dinner-drinks i dag. Og det smager jo stadig uforskammet godt. 

Ellers har vi været på tur til Savona i dag, en kendt havneby, der ligger 27 km længere væk mod øst. 

Havnen var vældig fin at se, og byen var i sig selv også vældig fin med mange gader med høje huse med gulligt murværk, grønne skodder og en del krummelurer. 

Der var også mange kirker, men de var alle lukkede. Vi gætter på, de måske alle holder lukket om torsdagen, men vi ved det ikke med sikkerhed. Herunder er det domkirken i byen. 

Fodtur til Verezzi

Så har vi været på travetur til Verezzi. Borgio Verezzi består egentlig af to byer, Borgio, som ligger ved kysten og strækker sig op ad bjerget, og Verezzi, som er en ældre, vældig malerisk, landsby, der ligger for sig selv længere oppe ad bjerget. Det var ikke en voldsom lang tur, men det går jo godt opad på den smalle fodsti, så det gav da lidt motion - og appetit, men desværre var restauranterne i Verezzi endnu ikke åbne, så vi fik i stedet lidt snacks og Campari-soda, da vi kom tilbage til huset. 

Nu har jeg så lige været med Alex nede ved kysten, så han kunne få et aftenbad, inden det bliver tid til aftensmaden. 

Shoppingudflugt i Ligurien

En lille udflugt blev det også til i dag. Blandt andet fik Aksel og Markus shoppet lidt vin i Albenga. På billedet står Alex og Aksel udenfor det det vinhuset. 

Olivenolie og grappa fik vi også købt i Conscente, hvor vi handlede med et par brødre, der selv laver olivenolie. Man ringer på ved døren i midten, så kommer én af brødrene og lukker op for forretningen, som er bag døren under skiltet. Det er åbent alle dage. 

 

Mad og bad

Lige nu holder vi en lille siesta. De andre ligger og slapper af på deres senge, mens jeg sorterer og redigerer i de billeder, jeg har taget indtil videre. 

Billedet herover er fra morgenbordet tidligere i dag. 

Vi har naturligvis badet igen i dag. Vandet er vældig klart, så med dykkermaske og snorkel kan man se ganske mange forskellige fisk. 

Ankommet til den italienske rivera

Her er helt stille, bortset fra middelhavsbrændingens rytmiske brusen. Vi ligger alle i vores senge i Borgio Verezzi, 100 meter fra middelhavskysten. Det vil jo altså sige, at vi er velankommet fra Lörrach, vi har været ude at bade (vandet er 23-24 grader varmt), vi har fået Campari/soda på altanen og vi har haft en hyggelig aften, hvor Aksel har serveret hjemmelavede italienske retter. 

Billedet er fra den nærliggende by, Finale Ligure, hvor gjorde første stop ved kysten og hvor vi fik en is og fik købt lidt proviant. 

Køkkenarbejde

Aksel og Alex har travlt med at forberede aftensmaden. Det er noget med comfit de canard og pæretærte. 

I Knöpflesbrunnen

Der findes som bekendt ikke godt vejr, kun korrekt påklædning. Det kan man ikke just sige, vi havde valgt til dagens udflugt til Knöpflesbrunnen, for det gav sig til at regne, da vi var omtrent halvvejs på vandreturen. Men lidt vand gør jo ikke den store skade, slet ikke når vejret er rimelig varmt og udsigten storslået. 

Efter gåturen satte vi os ind på et lille gæstgiveri, hvor vi fik en kop kaffe og et lækkert stykke Schwartzwälder Kirschtorte. 

Nu holder Alex og jeg et lille eftermiddagshvil i annekslejligheden, mens tøjet tørrer på radiatoren i køkkenet. 

I Lörrach

Vi er begge blevet vækket af en overraskende lyd: der er noget, der drypper. 

Vi ligger i et gæsteværelse i Aksels anneks, kan man kalde det. Det er en 3-værelses lejlighed, som han har værksted i, og som han deler med en anden. De har et værelse hver og så et ekstra til deling, som de bruger til showroom eller, når det er nødvendigt, ekstra gæsteværelse. Anneks-lejligheden ligger tre minutters gang fra Aksels og Markus' egen lejlighed. 

Drypperiet, har vi dog hurtigt konstateret, var hverken et utæt vandrør eller Aksels værkstedskammerat, som er kommet og har åbnet for vandet. Forklaringen er den simple: Det regner, og tagrenden må have et lille hul et sted, så det plasker ned i den lille gård, der er udenfor vores vindue. 

Det er lidt anderledes vejr end i går, da vi ankom kl. 17.55 i et varmt sensommervejr, 22 grader og sol, efter en usædvanlig uproblematisk køretur ned gennem hele Tyskland med let trafik og sket ingen køer.  

Billedet er fra i aftes, da vi sad på Aksel og Markus' altan og fik et glas neue, som er friskpresset druesaft, der er gået i gæring. Som vi plejer at sige: det smager som saftevand og slår som en guldbajer. Endnu var den dog ikke så langt i gæringen, så den virkede ikke så stærk, selvom etiketten angav procenten til at være 10,5.