I Lörrach

Vi er begge blevet vækket af en overraskende lyd: der er noget, der drypper. 

Vi ligger i et gæsteværelse i Aksels anneks, kan man kalde det. Det er en 3-værelses lejlighed, som han har værksted i, og som han deler med en anden. De har et værelse hver og så et ekstra til deling, som de bruger til showroom eller, når det er nødvendigt, ekstra gæsteværelse. Anneks-lejligheden ligger tre minutters gang fra Aksels og Markus' egen lejlighed. 

Drypperiet, har vi dog hurtigt konstateret, var hverken et utæt vandrør eller Aksels værkstedskammerat, som er kommet og har åbnet for vandet. Forklaringen er den simple: Det regner, og tagrenden må have et lille hul et sted, så det plasker ned i den lille gård, der er udenfor vores vindue. 

Det er lidt anderledes vejr end i går, da vi ankom kl. 17.55 i et varmt sensommervejr, 22 grader og sol, efter en usædvanlig uproblematisk køretur ned gennem hele Tyskland med let trafik og sket ingen køer.  

Billedet er fra i aftes, da vi sad på Aksel og Markus' altan og fik et glas neue, som er friskpresset druesaft, der er gået i gæring. Som vi plejer at sige: det smager som saftevand og slår som en guldbajer. Endnu var den dog ikke så langt i gæringen, så den virkede ikke så stærk, selvom etiketten angav procenten til at være 10,5.