tirsdag den 13. juli 2010

Vitra Designmuseum

På vej til Frankrig (hvor vi skulle i et supermarked) var vi et smut på Vitra Designmuseum i den nye bygning, hvortil der er gratis adgang. Til gengæld er det et slags showroom over alle de designprodukter, man kan købe fra museet. Her sidder Alex under en væg med alle de vægure, man kan købe.

mandag den 12. juli 2010

Baba au rum i savarin-form

Mel, æg, mælk, sukker og smør, så skal den hæve - opskriften er lidt for omstændelig at gengive, er vi blevet enige om, så den kommer på et billede senere - men det er i alt fald vores dessert i dag.

Foie gras


Så sidder vi på altanen igen og får en lille forret, foie gras på ristet baguette sammen med en sherry-agtigt vin fra Jura-bjergene. Det er blevet overskyet og et tordenvejr har passeret, uden der dog kom meget vand her i Lörrach. Men det har taget toppen af temperaturen, så den er nu nede på 26 grader; meget behageligt.

Shopping


Så er vi i Migros, et supermarked i en schweizisk supermarkedskæde, som dog også findes i enkelte sydtyske byer.
På billedet ses Aksel og Alex i kødafdelingen. De diskuterer, om vi mon skal have fleischkäse, en tysk specialitet, der mest af alt minder om indholdet af en frankfurter bagt i en aluminiumsform.

Sommervarme

Temperaturen er der ikke noget i vejen med, og der er også sol fra en skyfri himmel, så der er ikke nogen tvivl, om det er vejr til shorts.