Af uransagelige årsager har dette års ferieblog udviklet sig til lidt af en madblog. Men jeg kan så fortælle, at vi spiser flødekarameller, mens vi kører over Kassel bakker på vores vej mod Danmark. Om 700 km er vi fremme hos Else i Tvis, hvor vi spiser aftensmad, inden vi kører hjemad til Viby, hvor jeg skal på arbejde i morgen.
søndag den 19. juni 2011
lørdag den 18. juni 2011
Havevandring
Det har været en forholdsvis stille dag i Lörrach, hvor vi mest har handlet lidt i nogle supermarkeder, blandt andet til madpakken til turen hjem i morgen. Nu er vi så på havevandring hjemme hos Aksel og Markus.
Tidligere i dag har Aksel og Alex været på loppemarkedet, men fandt ikke noget, der var værd at købe. Jeg har kørt en kort tur til Weitenau, ca. 40 km. frem og tilbage, mens de andre fik sig en lille middagslur. Køreturen var i Henrik og Martins bil, som vi har lånt til turen herned - den har nemlig klimaanlæg og fartpilot, til forskel fra vores egen bil.

Art Basel
Billedet er fra i går, og er taget, da Aksel, Alex og jeg sad ved Rhinen og ventede på, at det skulle blive tid til at tage på kunstmessen Art Basel. Fra kl. 17 kunne man nemlig komme ind til halv pris, 19 schweizerfrank, som svarer til ca. 100 kr.
Men det viste sig at være overraskende billigt for at få adgang til så stor en mængde kunst. Art Basel er nemlig ikke bare en stor kunstmesse, den er verdens største. Adskillige hundrede gallerier har stande på messen, og faktisk skal gallerierne på forhånd angive, hvilke kunstnere og værker, de vil præsentere på messen, hvorefter en jury udvælger de gallerier, der får lov til at komme med.
Og det er ikke hvilke som helst kunstnere, som er repræsenterede. Jeg har aldrig set så mange værker af højt profilerede kunstnere samlet på et sted. I flæng kan jeg navne Warhol, Lichtenstein, Picasso og Chagal. Og ikke bare var der masser af værker, man kunne også komme helt tæt på dem og studere dem, selvom de alle var udstillet uden så meget som et beskyttende glas foran. Det var meget imponerende.

fredag den 17. juni 2011
Kunstmesse til formiddag
Alex er ved at sms'e og Aksel er ved at lave kaffe. Kl. 11 åbner kunstmessen i Basel, så vi skal helst være klar inden. Vi har billetter til messen for nye kunstnere, og overvejer, om vi også skal købe billetter til messen for de etablerede kunstnere, men det finder vi ud af, når vi har set den messe, vi har billetter til.
torsdag den 16. juni 2011
Florentinere
Det blev ikke til vinsmagning eller -indkøb i dag, men vi fik set en masse smukke landskaber med vinmarker og åbne vidder på vores vej tilbage mod Lörrach. I byen Pontarlier købte vi nogle florentiner-kager, som vi er i gang med at spise på billedet under en pause på hjemturen, kort efter vi havde krydset grænsen til Schweiz. For øvrigt havde vi udsigt til alperne, mens vi spiste kagerne. Om byen Pontarlier kan jeg i øvrigt nævne, at her fremstilles et af de mange mærker af anis-snapse, kaldet pastis, et mærke, som vandt guldmedalje sidste år, og som vi også har en flaske med hjem af.
Morgenmad
Alex har lige sat endnu en kande kaffe over, så vi kan blive ordentligt forsynede, inden vi kører. Det var vores sidste nat i Chissey-Sur-Loue, og om lidt pakker vi bilen og kører på en vin-tur, rundt blandt vinmarkerne i Jura-området. Det er planen, at vi skal ind på i hvert fald én vingård og smage på vinen og måske købe nogle flasker, hvis ikke kasser.
onsdag den 15. juni 2011
Dole
Hen over middag har vi vandret gaderne tynde i Louis Pasteurs maleriske fødeby, Dole, som gennemskæres af floden Doubs. En dejlig oplevelse for øjnene.
Nu har vi lige spist frokost i byen Rochefort Sur Nenon, og mens jeg skriver denne tekst, har de tre andre lagt sig på et tæppe for at sove middagssøvn.
Nu har vi lige spist frokost i byen Rochefort Sur Nenon, og mens jeg skriver denne tekst, har de tre andre lagt sig på et tæppe for at sove middagssøvn.
tirsdag den 14. juni 2011
Fransk gør-det-selv-middag
Sådan så det ud, da vi satte os til bordet i vores logi her i Chissey-Sur-Loue for en time siden. Alle lækkerierne havde vi købt i et lokalt supermarked, det viste sig nemlig, at der ikke var restauranter åbne en tirsdag aften udenfor højsæsonen. Men det var slet ingen dårlig idé. Her er fantastisk stille, så vi kunne i ro og fred nyde kaninpostej og andepaté med andelever og adskillige dejlige oste på friskbagt baguette. Og selvfølgelig dejlig vin fra Jura-området til maden. Men inden middagen også en lille pastis med vand, så vinen kunne nå at blive kold i fryseren.
Nu sidder vi og slår mave og planlægger, hvad vi skal i morgen. Vi har endnu en overnatning her, så der er tid nok til at se lidt af lokalområdet.
Nu sidder vi og slår mave og planlægger, hvad vi skal i morgen. Vi har endnu en overnatning her, så der er tid nok til at se lidt af lokalområdet.
Middag med Astrid og Dieter
I aftes havde vi en hyggelig middag i selskab med Astrid og Dieter. Aksel og Alex havde stået i køkkenet i flere timer og lavet et overdådigt måltid med blandt andet friske asparges, som det er sæson for hernede. Kirsebærsæsonen er også begyndt, så til dessert fik vi kirsebærtærte.
I dag indleder vi turen til Jura-bjergene, dog skal Aksel og Markus' bil først have nye bagdæk efter gårsdagens punktering.
Vejret lover godt, der er lige nu sol og 24 grader.
I dag indleder vi turen til Jura-bjergene, dog skal Aksel og Markus' bil først have nye bagdæk efter gårsdagens punktering.
Vejret lover godt, der er lige nu sol og 24 grader.
mandag den 13. juni 2011
Schwartzwälder Kirschtorte
På bjerghotellet på toppen af Blauen kan man få serveret Schwartzwälder Kirschtorte, og som man kan se på billedet, følger der en mageløst udsigt med til serveringen.
På vej herop i Aksel og Markus' bil måtte vi endnu en gang afprøve vores færdigheder i hjulskift, efter en venlig mand havde gjort os opmærksom på, at vores ene hjul så fladt ud. Men det gik nemt for os at få det skiftet og få fyldt lidt mere luft i på en tankstation.

1. dag i Tyskland
Det hedder vel brunch, når det er en kombination af morgenmad og frokost. Hen over bordet har vi fået snakket lidt om, hvad der er hændt i Danmark, siden vi så hinanden sidst, så vi har været omkring både Lars von Trier i Cannes og den kommende danske grænsekontrol.
Om lidt kører vi ud og køber friske asparges, og bagefter er det planen at køre op på det nærliggende bjerg Blauen og nyde udsigten og måske en kop kaffe på bjerghotellet.
Om lidt kører vi ud og køber friske asparges, og bagefter er det planen at køre op på det nærliggende bjerg Blauen og nyde udsigten og måske en kop kaffe på bjerghotellet.
søndag den 12. juni 2011
Over Elben
Vi får lige en tår vand efter vi fik en ekstratur gennem Hamborg. Tunnelen under Elben var lukket (årsagen fik vi ikke fat i ud fra meldingen i trafikradioen), men heldigvis var vi i ydersporet, da vi kom i køen før tunnelen og kunne køre fra motorvejen og gennem Hamborg. Gps'en kendte selvfølgelig vejen.
Så efter lidt vand til os og Diesel til bilen er vi nu på vej videre.
Så efter lidt vand til os og Diesel til bilen er vi nu på vej videre.
lørdag den 11. juni 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)