mandag den 29. september 2014

Hjemme igen

Så er vi vel hjemme igen. Jeg har udvalgt 198 billeder fra rejsen, som kan ses via dette link: https://plus.google.com/photos/106837980653896033146/albums/6064449125343471137?authkey=CLmki7W4se3aSQ

søndag den 28. september 2014

På motorvejen inden solopgang

Så er vi hoppet i vores egen bil igen og har kodet gps'en til Tvis. Det var endnu stjerneklart, da vi forlod Aksel og Markus i Lörrach, men natten blev snart overtaget af skumring, og nu er solen også stået op over bjergene i Schwartzwald. 
Endnu er trafikken ganske let, og hvis den ikke bliver så tæt, at det giver køer, burde vi kunne være fremme omkring kl. 18.

lørdag den 27. september 2014

Tilbage i Lörrach

Så er vi atter tilbage i Lörrach efter en 8-timers køretur gennem blandt andet alpelandskabet. Lidt kø er der jo altid på motorvejene, men det giver til gengæld bedre muligheder for at få taget nogle billeder af landskabet. 
Og så har vi lige været et smut i supermarkedet for at købe lidt ind til hjemturen - og et par flasker vin til at tage med hjem til Danmark. 

Afsked med Italien

Så forlader vi Borgio Verezzi og kører mod Schweiz og Tyskland igen. Alex og jeg har været i Middelhavet en sidste gang. Vandet har været meget klart hele ugen, så med snorkel og dykkerbriller kunne man fint se de mange fisk, der finder føde langs den undersøiske klippekant op mod stranden. 
Billedet er af solnedgangen bag bjergene i aftes. 

fredag den 26. september 2014

Sidste dag på stranden

Så ligger Aksel, Alex og jeg selv på stranden i Borgio, efter vi har været ude at svømme lidt i Middelhavet. 
Vi er netop kommet hjem fra en gåtur til Pietra Ligure, der ligger et par kilometer mod vest langs kysten - endnu en fin lille by.