onsdag den 2. september 2009
Morgenkaffe

Der læses bøger og kort til morgenkaffen; vi er ved at planlægge, hvad vi skal i dag. Egentlig havde vi snakket om at køre hen til en dal-by, der hedder Pieve di Teco, men måske er det for diset. Bjergvejen i nærheden skulle ellers have en særlig god udsigt, men i diset vejr kan man nogle gange ikke se en hånd for sig.
tirsdag den 1. september 2009
Et morgenbord

Billedet er fra morgenbordet i går. Vi er lidt dvaske i dag og er indtil videre ikke nået til andet end kaffen, som bliver indtaget indendørs i skyggen med ventilatoren tændt. Allerede i går besluttede vi ikke at tage nogen steder i dag, så der har været lidt snak om en dasedag på stranden. Jeg kan dog mærke på Aksel og Alex, at de pønser på at omarrangere indretningen af huset, så måske ender det med at blive en dag med megen aktivitet alligevel.
Abonner på:
Opslag (Atom)


