tirsdag den 19. august 2008

Choucroute garni!


Hjemmelavet af Aksel, nu går vi til bords!

Udsigt fra rådhuset i Lörrach


Tidligere i dag var vi en tur på rådhuset i Lörrach for at sige hej til Gerd. Han arbejder på 13. etage, så han har en forrygende udsigt. Billedet er dog taget fra 16. etage, hvor der er en tagterrasse for medarbejderne.

Tre lande på ét billede


Yderst til venstre i billedet er det Tyskland, i midten er det Schweiz, og yderst til højre Frankrig. Det er taget fra en ny gang- og cykelbro over Rhinen. Broen blev indviet sidste år, og forbinder Tyskland og Frankrig.

Sidste feriedag i Rhindalen


Alex ta'r lige opvasken, inden vi skal hen i byen og gøre et par småindkøb. Vi har ellers lige været henne på torvet og handle lidt hjemmebrændt snaps, det er der jo desværre ikke meget salg af på Bispetorvet hjemme i Århus, når der er torvedag. Vi har købt snaps lavet på zibarten, det er, hvad vi hjemme kalder mirabeller. Vi har dog også købt en lavet på det, man her kalder mirabeller, og som ligner de danske, men er søde som blommer.

mandag den 18. august 2008

Eftermiddagshygge på altanen


Vi sidder lige og slapper af med lidt læsning på Aksel og Markus' altan, inden vi skal til middag hos Gerd og Andrea, som bor lige overfor. Vejret er super, her er vel 27 grader og vindstille, dejligt.