mandag den 31. august 2009
Anden morgen i Borgio
Vi ligger her bag skoderne og er så småt ved at vågne. I aftes sad vi og ventede på noget fyrværkeri, vi havde set annonceret på nogle plakater nede i byen. Vi kunne da også høre musik og en konfrencier, der talte (vi ved ikke om hvad, det var på italiensk og svært at høre), men fyrværkeri var der desværre ikke noget af - med mindre det var så småt, at vi ikke opdagede det. Men ikke desto mindre hyggede vi os, selvom det var en kølig aften, blæsende og kun 23 grader...
søndag den 30. august 2009
Siesta
Alle de andre drenge er gået til køjs, men jeg sidder og nyder vejret i skyggen udfor Alex og mit soveværelse i kælderen. Jeg vil tro, her er omkring 30 grader, skønt. Udsigten er ikke til at slide op, man kan mere blive bekymret for, om den holder os væk fra andre ting, der også kunne være dejlige at se. Alex og jeg har dog været ude at snorkle også, så lidt bevægelse er det blevet til. Og mon ikke vi skal ud at spise, når det bliver aften.
lørdag den 29. august 2009
Fremme i Borgio
Så nåede vi frem til huset, vi skal bo i den næste uge - og udsigten er lige så god som sidst, som man kan se på billedet. Så snart vi havde pakket ud og delt en øl, skyndte Aksel, Alex og jeg selv os ned til stranden for at bade, mens Markus passede huset. Vandet var skønt, omkring 27 grader, til jeg tro. Nu sidder jeg og nyder udsigten, mens drengene arrangerer.
Bilen pakkes
Selvom det er en rummelig vogn, Aksel og Markus har, så skal der alligevel lidt organiseren til for at få plads til det hele. Men bare vi ikke køber noget på turen til Italien ( !), så skal det nok gå. Vi er lidt bagud i forhold til tidsplanen, så det er spørgsmålet, om vi når frem til en bestemt pastabutik ved Magiore-søen, inden den holder weekendlukket.
fredag den 28. august 2009
Vinsmagningsmarked
Halvanden times vinsmagning går altså hurtigt - men som Alex siger: 'Man kan da godt blive noget svimmel, hvis man går her en hel dag, jeg kan da godt mærke det, selvom vi kun har smagt vin tre steder'. Faktisk havde vi kun været to steder, men det understreger kun pointen. Nu kører vi hen til Astrid og Dieter, som har inviteret os til kl. 19.
torsdag den 27. august 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)